
Vedtægter Mrs Jenney
Share
Vedtægter for
Foreningen ”Stald Klampenborg – King To Be”
1. Navn og hjemsted
Foreningens navn er Stald Klampenborg – King To Be (herefter foreningen). Foreningens navn ændres til foreningens fuldblodshests navn, når denne er navngives, således at foreningens navn vil være ”Stald Klampenborg – X”.
Foreningens hjemsted er Klampenborg Galopbane A/S, Klampenborgvej 52, 2930 Klampenborg.
2. Formål
Foreningens formål er at eje væddeløbsheste til galopløb af racen Engelsk fuldblod med henblik på at udbrede og styrke kendskabet og fastholde tilknytningen til hestevæddeløbssporten, herunder at tiltrække nye mennesker til sporten, at skabe mere aktivitet på Banen, samt at skabe et fælles interessegrundlag omkring hestevæddeløbssporten i ejerkredsen.
Fuldblodshesten skal som et led i opfyldelsen af formålet trænes af en træner (herefter ”Træneren”) tilknyttet Banen, og hovedsageligt konkurrere i galopvæddeløb, der finder sted på Banen.
Foreningen kan kun eje fuldblodshesten efter Moohaajim og Baltic Exchange født 2023. Hesten udbydes til salg på anparter iht. vilkår for den pågældende hest. Vilkår for den pågældende hest på staldklampenborg.com.
Foreningens ejerskab af ovennævnte fuldblodshest, skal fungere som et lukket kredsløb i økonomisk og administrativ henseende, hvor beløb fra salget af kapitalandelene skal benyttes til indkøb, træning og pasning og pleje af den pågældende fuldblodshest, som skal trænes med henblik på hovedsageligt at starte galopvæddeløb på Banen i den periode, som projektet løber. Indtægter i form af præmier og et senere salg af hesten skal således alene komme ejerne af kapitalandele til gode gennem udlodning senest ved projektets ophør.
3. Management og administration
Foreningen ledes af en ”Projektansvarlig”. Denne udpeges af Stald Klampenborg ved Klampenborg Galopbane A/S og kan ændres af Klampenborg Galopbane A/S uden tiltrædelse fra foreningens anpartshavere.
Projektansvarlig står for management af foreningens fuldblodshest i fællesskab med foreningens træner.
Den økonomiske administration forestås af Klampenborg Galopbane A/S’ administration. Den økonomiske administration skal drage omsorg for, at samtlige omkostninger betales rettidigt og at alle indbetalinger af engangsbeløb (køb) fra parthavere opkræves og registreres.
Foreningens økonomi føres via separat bankkonto særskilt oprettet til Stald Klampenborg-projekter under Klampenborg Galopbane A/S’ bankengagement.
Det påhviler den økonomiske administration at føre en anpartsbog med de til enhver tid værende parthavere registreret.
Regnskaber mm. tilsendes anpartshaveren på den til enhver tid valgte kommunikationsplatform.
Management og administration udføres uden beregning.
Hesten deltager i løb i Stald Klampenborgs farver, som disse er indregistreret i Dansk Galop.
4. Trænere
Træneren er Bettina Andersen.
Træneren har det fulde ansvar for hestens pasning, træning, tilmelding/afmelding til løb, transport til disse samt nødvendig medhjælp. Manegering af hesten planlægges i fællesskab med den til enhver tid værende Projektansvarlige.
Foreningens træner kan alene ændres hvis denne mister sin licens hos Dansk Galop eller ikke lejer træningsfaciliteter på Klampenborg Galopbane.
Anpartshavere er købere af ejerandele i foreningen. Størrelsen på ejerandelen i vilkårene for hesten, jf. pkt. 2.
Såfremt en anpartshaver ønsker at sælge sin andel, kan vedkommende udbyde sin andel til salg ved at meddele dette til Stald Klampenborg, som sætter anparten til salg. Anparter, som søges gensolgt, vil blive efter den sidste anpart i projektet er solgt.
Ethvert salg er betinget af, at køber tiltræder nærværende vedtægter.
Enhver anpartshaver kan når som helst udtræde af foreningen ved at returnere sin anpart til foreningen. Herefter annulleres anparten. Anpartshaveren har ved returnering af anparten frasagt sig sine rettigheder, herunder retten til at modtage udlodning ved foreningens ophør.
6. Hæftelse
Anpartshavere hæfter maksimalt med det i projektet angivne beløb for en anpart.
7. Regnskab
Foreningens regnskabsår følger kalenderåret.
Årsregnskab og ophørsregnskab aflægges senest 2 måneder efter udløb af et regnskabsår eller ophør.
Regnskaber udarbejdes af Klampenborg Galopbane A/S og er ikke underlagt revision eller anden lovgivning.
8. Ærespræmier, blomster og ejerrepræsentant
Forud for hver start udtrækker Stald Klampenborg en ejerrepræsentant blandt foreningens anpartshavere.
Ejerrepræsentanten modtager eventuel ærespræmie og blomster, som indløbes på dagen. De således modtagne ærespræmier m.v. forbliver ejerrepræsentantens ejendom.
En parthaver kan kun blive udtrukket som ejerrepræsentant én gang i foreningens levetid.
9. Forsikring
Hesten forsikres mod død og ulykke såfremt det fremgår af projektet. Hesten forsikres mod ulykke på 3. mand.
Eventuel forsikringen kan ikke opsiges af foreningen i aftaleperioden. Forsikringssummen kan alene reduceres til en af forsikringsselskabet skønnet lavere markedsværdi, såfremt forsikringsselskabet måtte forlange det.
Omkostning til forsikringspræmie afholdes af foreningen. I tilfælde af udbetaling af forsikring, tilfalder udbetalingen foreningen.
10. Ændring af vedtægter
Vedtægtsændringer kan alene besluttes af Stald Klampenborg ved Klampenborg Galopbane A/S. Vedtægtsændringer kan ikke stille en anpartshaver dårligere end ved projektets opstart.
11. Ophør
Foreningen ophører automatisk ved projektets ophør. Ophør kan enten være på det i projektet oplyste tidspunkt eller såfremt foreningens fuldblodshest på et tidligere tidspunkt måtte komme til skade eller forulykke.
Ved foreningens ophør udbetales foreningens eventuelle nettoindestående til foreningens medlemmer, i forhold til deres parter.
12. Tvistigheder
Enhver parthaver er forpligtet til at stræbe efter at undgå tvist med øvrige medlemmer/foreningen, idet foreningen bygger på gensidig forståelse og respekt for hver enkelt parthaver.
Eventuelle tvister vedrørende pligter eller rettigheder i henhold til disse vedtægter, der ikke kan løses mindeligt, afgøres efter SEGES Almindelige regler for voldgift om heste (”Hestevoldgiften”).
Enhver parthaver har ved sin indbetaling af engangsbeløb til køb af anparts erkendt og anerkendt ordlyden af nærværende vedtægter og projektets vilkår.
Således vedtaget ved forenings stiftelse den 1. april 2025
Carsten Baagøe Schou