Stald Klampenborg
King To Be
King To Be
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
Projekt Stald Klampenborg – ”King To Be” efter Moohaajim ud af Baltic Exchange
Præsentation:
Drømmer du om at være en del af ejerkredsen af en af årgangens bedste 2-årige?
Stald Klampenborg udbyder 2-åringen efter Moohaajim og Baltic Exchange på anparter. Der er ansøgt om navnet ”King To Be”, som er til godkendelse hos Dansk Galop.
Anparterne kan købes på foreningens hjemmeside.
Du bliver en del af en stor ejerkreds og et fællesskab samlet om ejerskab af og succes for jeres galophest.
Stald Klampenborg købte lot nr. 30 på den danske åringsauktion i september måned 2024. Åringen er opdrættet på Skandinaviens mest vindende stutteri, Stutteri Hjortebo, som havde en fantastisk sæson 2024 som opdrætter af alle tre skandinaviske Derbyvindere.
Åringen er efter Stutteri Hjortebos tophingst Moohaajim, som bla. er far til de to seneste sæsoners danske Derbyvindere, Slava Ukraini og Brigadier.
Moderen hedder Baltic Exchange og hørte til de absolut bedste hopper i sin 2-årssæson tilbage i 2017, hvor hun bla. sejrede i Svensk Breeders Juvenile. Baltic Exchange startede ikke som 3-åring.
Helsøsteren A Million Dreams er der store forventninger til, efter hoppens sejr på Bro Park i efteråret 2024.
King To Be er gået i træning hos træner Bettina Andersen på Klampenborg Galopbane.
Åringen vil blive anmeldt i de store danske 2-årsløb som de klassiske løb som 3-åring, herunder Dansk Derby. Derudover vil åringen blive tilmeldt i Breeder’s-serien i Danmark, Sverige og Norge.
Efter sæsonen 2025 vil resultat for sæsonen 2025 blive udloddet og der vil blive mulighed for at købe anparter på ny inden sæsonen 2026.
Vilkår:
Det koster kr. 1.000 pr. anpart. Der er i alt 600 anparter. Betaling dækker alle omkostninger frem til udløbet af sæsonen 2026.
En anpartshaver kan ikke forpligtes til yderligere betaling.
Tegningsperioden starter dags dato og løber til alle andele er solgt.
Ved udløbet af sæsonen 2026 og efter hesten er solgt, vil indestående i foreningen blive udbetalt forholdsmæssigt til anpartshaverne.
Ved udgangen af sæsonen 2026 på Klampenborg fremsendes regnskab for hele perioden (aflægges inden udgangen af 2026). Eventuelt indestående udbetales til anpartshaverne senest 7 dage efter aflæggelse af regnskab
Der trækkes lod om 4 adgangsbilletter blandt anpartshaverne hver gang hesten starter (Der indgår ikke sæsonkort eller adgangsbillet de dage hesten starter). Herunder indgår forplejning til anpartshaverne i det omfang Klampenborg Galopbane giver forplejning til hesteejere.
Der vil blive afholdt minimum 2 årlige events i stalden eller på Klampenborg Galopbane for anpartshaverne.
Træner Bettina Andersen står for managering af hesten.
Administration forestås af Klampenborg Galopbane A/S.
Kommunikation:
Ønsker du at følge med i løbende kommunikation om hesten, skal du anvende app’en ”Telegram”.
For at få adgang til denne platform skal du følge disse trin:
1.Download Telegram-appen fra din appstore. (Find den til IOS eller Andorid her https://telegram.org/apps )
2.Åbn følgende link: https://t.me/+QNWiMaO8SXNmMjdk
3.Udfyld dine brugeroplysninger.
4.Du vil nu have adgang til projektet og alle relevante oplysninger om din hest.
Administrative forhold følges på www.staldklampenborg.com
Share
