Stald Klampenborg
Ladies Night
Ladies Night
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
Projekt ”Stald Klampenborg – Ladies Night”
Stald Klampenborg udbyder anparter i den 2-årige hoppe Ladies Night efter Isfahan og Jive.
Anparterne kan købes på foreningens hjemmeside.
Som anpartshaver bliver du en del af en stor ejerkreds og et fællesskab, der samles om ejerskabet af jeres galophest og glæden ved dens succes.
Stald Klampenborg købte lot nr. 32 på den danske åringsauktion i september 2025. Hammerslaget lød på 250.000 kr. inkl. moms. Åringen er opdrættet af den succesfulde svenske opdrætter JP Long HB.
Ladies Night er efter den tyske derbyvinder Isfahan. Isfahan er opstaldet i Tyskland til en bedækningstakst på 7.500 euro, hvilket overstiger bedækningstaksten for de dyreste hingste i Skandinavien. Isfahan er i avlen far til en tysk derbyvinder.
Moderen hedder Jive og tilhørte de absolut bedste hopper i sin årgang. I 2010 sejrede hun blandt andet i Svenskt Oaks.
Ladies Night er søster til flere gode afkom, herunder Ready Teddy, som vandt både Dansk Derby og Dansk St. Leger i 2020. Derudover er Ladies Night søster til hoppen Swing, som vandt storløbet Lambada Cup i sin eneste start, inden hun forulykkede.
Det primære fokus for Ladies Night er den klassiske 3-årssæson. Det forventes, at hun debuterer i slutningen af indeværende sæson.
Ladies Night er i træning hos Bettina Andersen på Klampenborg Galopbane.
Hun er anmeldt til de store danske 2-årsløb, Dansk Galops Auktionsløb og Vinterfavoritternes Ærespræmie. Derudover er hun anmeldt til alle de klassiske løb for 3-årige på Klampenborg Galopbane, herunder Dansk Derby.
Følg hesten: https://t.me/+4T-zmvulgUYwMmJk
KOMMUNIKATION:
Ønsker du at følge med i løbende kommunikation om hesten, skal du anvende app’en ”Telegram”.
For at få adgang til denne platform skal du følge disse trin:
1.Download Telegram-appen fra din appstore. (Find den til IOS eller Andorid her https://telegram.org/apps )
2.Åbn følgende LINK
3.Udfyld dine brugeroplysninger.
4.Du vil nu have adgang til projektet og alle relevante oplysninger om din hest.
Administrative forhold følges på www.staldklampenborg.dk
Endelig har SHAHANSHA sin egen instagramprofil: shahansha_galophest
Vilkår
En anpart koster kr. 1.300, og der udbydes i alt 600 anparter. Betalingen dækker alle omkostninger frem til udløbet af sæsonen 2027. En anpartshaver kan ikke forpligtes til yderligere betaling.
Tegningsperioden starter dags dato og løber, indtil alle anparter er solgt.
Ved udløbet af sæsonen 2027, og efter at hesten er solgt, vil et eventuelt indestående i foreningen blive udbetalt forholdsmæssigt til anpartshaverne. Foreningens indestående udgøres af alle de præmieindtægter, hesten har indløbet, samt indtægterne fra salget af hesten, fratrukket samtlige udgifter til hesten – herunder købet af hesten – i hele projektets levetid.
Ved udgangen af sæsonen 2027 på Klampenborg aflægges et regnskab for hele perioden. Et eventuelt indestående udbetales til anpartshaverne senest syv dage efter regnskabets aflæggelse.
Hver gang hesten starter, trækkes der lod om fire adgangsbilletter blandt anpartshaverne. Sæsonkort eller adgangsbillet til de dage, hvor hesten starter, er ikke inkluderet i anparten. Forplejning til de udtrukne anpartshavere er inkluderet i det omfang, Klampenborg Galopbane tilbyder forplejning til hesteejere.
Der afholdes mindst to årlige arrangementer i stalden eller på Klampenborg Galopbane for anpartshaverne.
Træner Bettina Andersen står for de sportslige dispositioner for hesten.
Administrationen varetages af Klampenborg Galopbane A/S.
Al kommunikation om hesten foregår via appen Telegram. Du skal derfor anvende appen, hvis du ønsker at modtage nyheder om hesten og være en del af ejergruppen.
Share
